Da jeg var dreng, udråbte kirken Herrens komme. "Som en tyv om natten vil han komme, når du mindst regner med det. Han vil komme som lynet på en klar himmel ved lyden af engles basuner. Så vær parat!"
Gennem mine teenage år, hørtes dette opråb til hvert søndagsmøde. Enhver evangelist, som kom for at prædike i min fars menighed, havde et kraftigt budskab om Jesu snarlige genkomst. Deres opråb har brændt sig ind i min hukommelse, og budskabet har formet mig til gudsfrygt og forventning. Jeg har lært at forvente Herrens genkomst til enhver tid.
Dette råb: "Jesus kommer!", høres sjældent i kirken i dag. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har hørt budskabet om Jesu genkomst. Som et resultat af dette ser jeg meget lidt forventning om Herrens komme, når jeg ser på menigheden, Herrens legeme. Det er sørgeligt, at kun ganske få retfærdige tjenere synes at se frem til Herrens genkomst.
Tværtimod ser det ud til at der er en helt ny tankegang omkring dette emne blandt mange kristne. Tanken er, "Jesus kommer ikke. Vi har jo hørt om det i årevis, og af alle de profetier, som skal gå i opfyldelse inden, er kun nogle få gået i opfyldelse. Hvorfor skulle vi forvente hans genkomst? Altid er jo som det plejer at være." Bibelen advarer os netop mod denne tankegang. Peter sagde at i de sidste tider ville spottere komme og håne budskabet om Herrens genkomst: "Først og fremmest skal I vide dette, at i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: 'hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse' " (2. peter 3, 3-4).
Det undrer at så mange frygter Herrens pludselige genkomst. Bare tanken om at deres liv har en ende, og at de skal for dommen en dag, er så frygtindgydende, at de fortrænger det. Men hvordan kan det være ægte troende, kan man spørge sig selv? Ifølge Peter er deres liv styret af begær: "De følger deres egne lyster og begær." (2. peter, 3,3) Tænk over hvad Peter siger her. Hvis du har en kærkommen synd du ikke vil give slip på, så vil du ikke have noget at gøre med budskabet om Jesu genkomst. Og den tanke at Jesus vil komme og dømme dig, er den mest frygtelige tanke enhver synder kan have. Derfor bliver du nødt til at nedgøre det faktum at du skal stå frem for Gud med dit fortærende begær og stå til regnskab for det.
Peters budskab til os er klart: "Her er baggrunden for respektløsheden overfor Herrens komme: Det er en nedgørelse af Guds lov.
"Hvad bliver det til med hans komme?"(2. peter 3, 4)
Det er en hadefuld indstilling til Bibelen og det er afsky for de Ti Bud, en ringeagt for evangeliet. Dette er grunden til al lovløsheden, til åbenlys og pralende synd, til kirkens kraftesløshed. De spottere prædiker et nyt budskab: Kristus kommer ikke. Der vil ikke komme en regnskabets time. Alt vil fortsætte som det plejer. Du behøver ikke frygte Dommens Dag." Men præcis som Peter profeterede, er disse spottere her i vores tid. De spotter ikke landets love. De spotter Guds love. Vi ser det i forsøget på at nedbryde ægteskabet mellem mand og kvinde som institution. Deres fokus er ikke på forfatningen, men på Guds Ord. Og disse spottere sidder i høje stillinger: i Kongressen, i Højesteret, på universiteter, gymnasier og skoler, ja endda på bibelskoler.
På grund af at lovløsheden tager overhånd, bliver folket slået af en overlagt og egenrådig blindhed. Man kan høre spottere sige, "Alt vil fortsætte som det plejer. Solen vil stå op efter planen i morgen, årstiderne vil komme og gå som altid. Vi har lagt øre til alle de advarsler i årevis, og der er stadig ikke sket noget. Så lad dig ikke forstyrre. Hyg dig og hav det rart. Gør hvad som helst der får dig til at føle dig godt tilpas."
Jeg må ryste på hovedet af dette. Hvordan kan nogen som helst i disse tider påstå, at tingene fortsætter som de plejer? Tænk på absurditeten i denne påstand, i disse frygtelige tider. Terrorister har ødelagt Tvillinge-tårnene i New York. De har bombet togstationer i Spanien, og de halshugger mennesker i Mellemøsten. Det er blevet sagt, at en masseudryddelse som Holocaust aldrig ville kunne ske i vor tid. Men alligevel blev 700.000 uskyldige mennesker nedslagtet af deres egne landsmænd i Rwanda på få måneder. AIDS dræber millioner i Afrika, Kina, Indien og andre nationer. Slyngelstater med egne atombomber er opsat på at holde resten af verden som gidsler. Der opstår nye sygdomme som SARS og ebola, som æder folk op i løbet af få uger. "Alt fortsætter som det plejer?" Hvilken overlagt ignorance. Det burde være klart for selv de ugudelige, at Herren ryster alt det som kan rystes. Og alt hvad der kommer til at ske i fremtiden, er for rædselsfuldt bare at tænke på.
"Og det skal I gøre, fordi I ved, at tiden er inde, den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne, thi frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende. Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben." (rom. 13, 11-12)
Men når alle disse ting sker, er der en mægtig usynlig kraft som virker på jorden. Det er en kraft, som intet menneske kan undvige eller ignorere. Jeg taler om Helligåndens kraft. Han er Kristi stedfortræder på jorden. Han blev sendt for at udruste de retfærdige og overbevise verden om synd, dom og retfærdighed. Helligånden ved lige præcis hvorfor Jesus ikke er kommet endnu. Det er fordi Herren er langmodig. Han et tålmodig i forhold til syndere og han ønsker ikke at nogen skal gå til grunde. I hans nåde, venter han på at selv den mest hårdkogte synder skal angre sin synd og omvende sig. Af denne grund vil Helligånden ikke opgive sit forehavende. Du kan modstå ham og du kan forsøge at ryste ham af dig, men Ånden vil prøve igen og igen at overbevise dig om synd og åbenbare sandheden om Jesus Kristus.