E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
09 Mar 2021 14:10
Forfatter
Andreas Slot-Henriksen

Yoga stammer oprindeligt fra Indien og er et hinduistisk system af meditationsøvelser til indøvelse af åndedrætsteknik og kropsstillinger.

Yoga er ikke udviklet for at fremme sundhed eller for at fjerne stress, men for at løsne spirituelle blokeringer i kroppen, der gør, at man ikke kan "se ind i den åndelige verden".

Yoga betyder at “forene". Man arbejder i Yoga med at forene og skabe harmoni og balance mellem ånd, krop og sind.

Der findes et hav af Yogastilarter. Af de mere traditionelle typer i Danmark er astanga-Yoga, vinyasa-Yoga, hatha-Yoga og Yin-Yoga de mest udbredte. Mange fitnesscentre udbyder Yogatimer, hvor forskellige elementer fra de forskellige "stilarter" er sat sammen - fx i form af Power-Yoga, som sammen med Power-Meditation er stærkt inspireret af astanga-Yoga, og som bla. er en af de metoder, satanister bruger til at åbne deres åndelighed.

Formålet med Yoga er at åbne de 7 chakra (energipunkter), man mener, der er i kroppen langs rygsøjlen (læs her for at få mere info om chakra og energibaner). Øvelserne er direkte designet til at åbne "det tredje øje", og dermed at åbne indgangen til den åndelig verden og få "åndelig klarhed" og "visdom". Ved at stimulere de 7 chakra igennem Yoga vil man (uanset typen af Yoga) kunne oplevet at få det, man kalder en kundalini-rejsning: En åndelig slange (djævlen), der rejser sig op gennem rygsøjlen (startende fra rodchakraet i halebenet), og åbner en port til den åndelig verden. Mange, der har oplevet en fuld kundalini-rejsning, bliver så skadet af det, at de ender med psykiske traumer, og mange både ser og hører dæmoner, som de ikke selv kan styre.

Det er vigtigt at forstå, at selve øvelserne i Yoga konkret er designet til at åbne hvert af de syv chakrapunkter langs rygsøjlen. Med disse øvelser kombineret med åndedrætskontrol (pranayama), åbner man sin åndelig bevidsthed og bliver mere "afslappet"; alle forsvarsværker er nede, og du kan derfor overgive dig helt og fuldt ind i den åndelige verden. Netop åndedrætskontrollen er ekstrem vigtig. Nogle af øvelser baserer sig på et hurtigt åndedræt, der tenderer til hyperventilering, men generelt handler det om helt at standse åndedrættet og dermed fokusere på sin meditation eller sit "mantra", hvis man vælger at meditere imens.

Hver eneste stilling i Yoga (asana) - uanset om du er kristen eller ej - repræsenterer en af hinduismens guder, og er designet til at gøre dig til ét med den specifikke gud, og altså dermed, som tidl. beskrevet, at åbne det chakra, den gud / yoga-stilling repræsenterer.

Når nu Yoga-øvelserne er designet til at åbne hvert sit chakra-punkt, lad mig så stille dig spørgsmålet: Kan man lave de lækreste oksebøffer af svinekød… bare tilsat smag fra oksekød? Hvis man kunne, ville fx. en muslim så spise det? Nej vel…! Det er nemlig ikke "smagen", det kommer an på, men "grundstenen" i det. Uanset hvor meget du så ændrer ved bøffen - om så du citerer en masse bibelvers imens, vil det altid være en karbonade, lavet af svinekød. Sådan er det også med yoga - du kan aldrig ændre grundstenen, uanset hvor meget "krydderi" og "smag", du tilsætter… så Yoga vil altid have til formål at åbne de chakra-punkter, som øvelserne er designet til…

En anden grund til at dyrke Yoga, som det oprindeligt var tiltænkt og designet til, er, at det er en af vejene til at kunne opnå "frelse" i den hinduistiske religion - altså at opnå frigørelse fra genfødslernes kredsløb (reinkarnation). For at opnå denne "frigørelse" kræve det, at man gennemgår en erkendelsesproces, hvor man skal "erkende", at sjælen/selvet (atman) i bund og grund er ét med verdensaltet (brahman). For at opnå den "erkendelse" er koncentrationsøvelser vigtige. Netop derfor beskrives Yoga og dens meditationssystem som midlet til at opnå denne erkendelse.

Nogle mener, at man sagtens kan adskille "gymnastik-delen" og "den åndelige del" fra hinanden i Yoga, og at det dermed hverken er skadeligt eller farligt at dyrke. På baggrund af denne misforståede opfattelse, kan man desværre også opleve, at selv kirker og andre kristne lovpriser Yoga højt! Faktisk er begrebet “Faith-Yoga" opfundet, så det pludselig bliver mere legitimt at dyrke yoga… Problemet er bare, at når hver eneste øvelse indenfor Yoga direkte er designet til at åbne for den okkulte spirituelle bevidsthed (det 3. øje), kan man ikke "bare" bruge Yoga som en alm. gymnastikform. Kigger man nærmere på øvelserne, vil man også kunne se, at mange af stillingerne faktisk er udført i "lovprisningstilstand", hvor man står i "modtager-position", i "bøn" eller "underordnelse" til noget større.

Og nej, man kan ikke bare putte Jesus ind i sin "bøn" og så lave sin Yoga som alm. gymnastik, for så står man med et ben i hver lejr. Vi kan læse i Bibelen (Jakobs Brev kap 4 v 8): "Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud."… man kan ikke blande tingene. Det er enten eller…!! Klik her for at læse mit indlæg om Christfulness, hvor man netop bruger den hinduistiske meditationsform “Transcendental Meditation", men blot erstatter deres mantra med “Jesus-bønner".

Professor i Yoga Filosofi, Subhas W. Tiwari, ved “Hinu University og America" i Orlando, Florida, skrev i Time Magazin d. 5. september 2005, at “Yoga er hinduisme; Det kan ikke separeres. Dem der argumenterer for, at Yoga blot er gymnastik, forstår ikke eller accepterer ikke dens historie". Det underbygger samtidig ordets betydning: Yoga = “union/forene, spænde med den højeste ånd“.

Yoga ér og bliver en af Djævlens indgange i et menneske - uanset hvordan man så vender og drejer det! …men Djævlen viser sig oftest som "lysets" engel og narrer folk til at synes, det hele er okay!

Uanset om man vil det eller ej, er Yoga det samme som at udøve hinduistiske øvelser med det formål at åbne for den okkulte åndelige virkelighed!

…og for at være lidt "hård" ved dig, der er kristen… Jesus kan og ønsker at give dig ALT det, du har behov for. Også fred… Guds overvældende fred, så stress osv. ikke får lov til at køre dig ned. Hvis du vil vælge at bruge ligeså meget tid på intimt fællesskab med Jesus i bøn, som du ville brug på Yoga, vil Jesus fylde dig med den vildeste fred - meget mere, end Yoga gør.

Filipperne 4:6b-7
…læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.

9. juli 2018
Andreas Slot-Henriksen

"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Der findes en almindelig måde at bede på, som mangler præcision. Forestil dig et regiment soldater, som affyrer deres geværer i alle mulige retninger. Det er muligt, at enkelte skud tilfældigvis vil ramme noget, men langt de fleste skud vil ikke udgøre nogen trussel for fjendens hær.
C. H. Spurgeon