E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 26-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Dianalund

Kolonien Filadelfia - Epilepsihospitalet.JPGDianalund er en stationsby  Sydvestsjælland med 3.971 indbyggere (2014) beliggende i Sorø Kommune. Navnet "Diana" stammer sandsynligvis fra mytologiens romerske jagtgudinde af dette navn, som igen har givet navn til den sjællandske gård "Dianelund". I 1897 blev en selvejende kristelig forsorgsinstitution, Kolonien Filadelfia, oprettet med henblik på at drive epilepsihospital og nervesanatorium for sindslidende, og i1901 byggede man en stationsbygning på denne nordlige mark i Tersløse Sogn.

Epilepsihospitalet Filadelfia er Danmarks eneste specialhospital for epilepsi. Hospitalet har i alt 67 sengepladser fordelt på 5 afdelinger. Filadelfia bestyrer endvidere en specialskole for børn, et beskyttet værksted og dagcenter, en socialrådgivningsfunktion samt en række botilbud til mennesker med epilepsi eller lignende sygdomme. Derudover har Filadelfia siden 1997 drevet et Center for Neurorehabilitering. Organisationen beskæftiger over 750 medarbejdere svarende til ca. 640 fuldtidsstillinger.

I Dianalund finder man også Saltofte Larsens Kunstnergård, der er et udstillingssted for kunstneren Lars Carl Saltofte Larsen som elskede heste. Disse dyr går da også igen i hans skulpturer, malerier og tegninger. Ca. to kilometer syd for byen ligger landsbyen Tersløse med mindestuer for den berømte dansk-norske digter og forfatter Ludvig Holberg (1684-1754).

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vores åndelige modenhed kan måles ved det, vi beder Gud om. Er det først og fremmest os selv og vores egne behov, som fylder vores bønner, eller er vores øjne i stedet fokuseret på Jesus og på alt det, som tynger hans hjerte.
frit efter Oswald Chambers