E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 23:59
Forfatter
Simon Griis

DEN ÆLDSTE BIBELTEKST, som nogensinde er fundet - en præstelig velsignelse indgraveret for 2600 år siden på 2 sølvamuletter overgår tusinder af kulturgenstande, som er fundet i en hule i Jerusalem, der kan dateres til tiden fra det første tempel op igennem dem romerske periode. Denne bibeltekst er 1500 år ældre end de tidligste bibelvers, der nogensinde er fundet, og mere end 400 år ældre end de hidtil ældst kendte hebraiske bibelinskriptioner, Dødehavsrullerne. 

Den ældst bevarede hebraiske bibeltekst efter Dødehavsrullerne er et dokument skrevet i Ægypten i år 929 e. Kr. - nu opbevaret på et museum i Leningrad. Det er første gang, at de fire bogstaver JHVH, betegnelsen for Israels Gud, er fundet på en tidlig inskription i Jerusalem. Det er også første gang, at en genstand af denne type fra perioden omkring det første tempel er fundet i arkæologiske udgravninger nogen steder. 

Disse arkæologiske fund, som kan ses på en særlig udstilling på Israel Museet i Jerusalem, er fundet i udgravninger langs den gamle vej fra kong Davids fødested, Betlehem til hans by: Davids by i Jerusalem. Stedet ligger på en sten ,et bakke over Hinnomdalen, nær ved og under den nutidige St. Andrew kirke, den skotske kirke, det britiske konsulat og Khan klubben og teatret. Den romerske general Pompejus byggede en lejr i dette område, da han angreb Jerusalem i år 63 f. Kr., og 133 år senere byggede hans åndelige efterfølger Titus en belejringsmur nær selvsamme bakke. 

Nyt lys  

Den præstelige velsignelse (Birkat Kohanim) blev indgraveret i det 7. århundrede f. Kr. på amuletter af 99% rent sølv. De blev fundet på et sted, som Bibelen refererer til som stedet, hvor de onde blev pint efter døden.  "Heldigvis undgik en af hulerne på dette sted gravrøvernes grådige hænder og blev fundet intakt," siger Michal Dayagi-Mendele, udstillingens museumsinspektør. Den indeholdt hundreder af offergaver, deriblandt den afdødes personlige ejendele, lervarer og glaskar, våben spændende indskriftsmateriale og stort udvalg af guld- og sølvsmyk ker, som alt sammen giver et billede af en rig Jerusalem- families livsstil. Fundene, som bekræfter den fortsatte brug af huler til begravelse i den babylonske og persiske periode, kaster nyt lys over livet i Jerusalem efter byens ødelæggelse og det meste af befolk- ningen måtte rejse til Babylons landflygtighed,» fortæller Michal- Dayagi-Mendele. (Israel) 

TAL til Aron og hans sønner og sig: Når I velsigner israeliterne, skal I sige til dem: Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! Således skal de lægge mit navn på israeliterne, og jeg vil velsigne dem.  4. Mos. 6,23-27

"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnen er kun et suk væk!
Brian Christiansen