E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 23:20
Forfatter
A. W. Tozer

"Men uden tro er det umuligt at have Hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at Han er til og lønner dem, der søger Ham."  Hebr. 11:6 


Uden tro er det umuligt at have Guds velbehag, men det er ikke al tro, der behager Gud.

Jeg kan ikke mindes nogen anden periode, hvor tro har været så populær, som den er i dag. Tro er kommet til ære igen hos de fleste uanset social status: videnskabsmænd, taxachauffører, filosoffer, skuespillere, professionelle boksere, håndværkere, husmødre og andre. Alle er rede til at anbefale tro som et universalmiddel mod al vor elendighed såvel af åndelig som moralsk og økonomisk art. Hvis blot vi tror rigtig meget, vil det hele på en eller anden måde lykkes for os. Sådan lyder den populære melodi. Hvad vi tror, betyder ikke så meget, blot vi tror.

Bag ved dette er den tågede ide, at tro er en almægtig kraft, som flyder gennem universet, og som alle og enhver efter ønske kan tilslutte sig og få del i - på samme måde som man ved hjælp af en stikkontakt kan få del i den elektriske kraft. Når troen så kommer ind, forsvinder al pessimisme og frygt, og nederlag og uheld ophører. I stedet bliver man fyldt med optimisme, tillid, selvbeherskelse og aldrig svigtende succes.

Man vil have lykken med sig i kærlighed, sport, forretning og politik. Hvad der dog overses i alt dette er, at tro kun er god, når den er forbundet med sandheden. Hvis ens tro bygger på løgn, kan den - og gør det ofte - føre til en evig tragedie. Det er nemlig ikke nok, at vi tror, vi må tro de rigtige ting om den eneste rigtige: GUD HERREN SELV. Sand tro kræver, at vi tror alt det, som Gud har sagt om sig selv, og alt det, Han har sagt om os. Først når vi tror, at vi er så fordærvede, som Gud siger, vi er (Es. 64,5), kan vi tro, at Han vil gøre det for os, som Han siger, Han vil. Stillet over for denne sandhed, falder den populære "bare tro" religion sammen, som et hus bygget på sand. At have en frelsende tro på Jesus Kristus indebærer, at vi tror alt det, Han har sagt om sig selv, og alt det, som profeterne og apostlene har sagt om Ham.

Lad os vogte os for at acceptere en Jesus, som vi selv har skabt ud af vor egen støvede fantasi og dannet efter vor lighed. Sand tro forpligter os til fuld lydighed. Den drømmende, sentimentale og svævende tro, som ignorerer Guds retfærdighed og dom, og som lytter til sjælelige forsikringer, er lige så dødbringende for sjælen, som gift er for legemet. Tro på tro, er tro på afveje. At håbe på, at en sådan tro fører til Himmelen, er det samme som i mørke at køre på en bro, der fører over en dyb kløft, men som ikke når helt over til den anden side af kløften. Hvilken tro har du? Hvad og hvem tror du på?

Emner
Tro
"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis granskningen af vores hjerters motiver gøres på egen hånd, vil vi altid ende i usunde yderligheder; enten i overdreven ros eller i overdreven selvbebrejdelse. Men hvis vores granskning i stedet sker under lyset af Guds øjne, da kan vi altid forvente et godt resultat.
Richard J. Foster