E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 23:06
Forfatter
Michael Dalsti

Johannes Døber og Jesus Kristus selv forkynder et og det samme, da de træder frem: "Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær." (Matt. 3:2 og 4:17). Som vi ved, tog Israel som nation ikke imod denne invitation og Herren åbenbarer Menigheden for Paulus (Menigheden som dog var i Faderens tanker fra før verdens grundvold blev lagt, Ef. 1:4). Denne tidshusholdning befinder vi os i nu. Men Herren er trofast og Han vil genoprejse Davids faldne hytte (Ap. G. 15:13-18). 

De gode nyheder, som Jesus og Johannes kom med, var, at det er Herrens vilje at genoprette et Rige på jorden, hvor Davids Søn, Jesus Kristus, regerer; Luk. 1:32-33. (Her tales der naturligvis ikke om Menigheden, men (til den tid) skal Menigheden regere med Ham). Herren vil gøre Israel til hoved for nationerne, når han har ført dem til omvendelse (5. Mos. 28:13). 

I Zak. 12:10ff ser vi, hvordan Israels rest omvender sig og Herren udgyder sin Ånd over dem. Ez. 36:24-27 rummer forjættelser om hvad Herren vil lade ske i sit folk Israel. Og endelig i Es. 66:8ff ser vi, hvordan Israel oplever national og åndelig genoprettelse af Davids faldne hytte (jvf. ovenfor). Opgaven i 1000-årsriget vil for Israel være, at oprette guddommeligt styre på jorden, som da er at sammenligne med en oprørsk provins. De gamle jøder talte om "Malekut Schamajim" ("Himlenes Kongerige") og hentyder særligt til 1000-årsriget, ikke i Himlen, men navnet betoner, at det er Himlen der har magten i dette Rige. 

Vi ved, at der op til oprettelsen af dette Rige vil gå en trængselstid over jorden, af en styrke verden aldrig har set før. Her vil der være frelse for hedninger, der tager imod forkyndelsen af Riget for Israel (jvf. Jesu Johannes Døbers forkyndelse), de 144.000 beseglede og de to vidner. Denne forkyndelse af Riget for Israel vil gøre, at Antikrist og verdens konger vil hade disse jødiske forkyndere, for de proklamerer deres fald (Riget afslutter verdensrigernes tid, jvf. Daniels Bog). Men netop her forkynder en engel atter et evangelium, et evigt evangelium (Åb. 14:6-7) og styrker dem, der lider i denne konflikt. 

Bibelen siger, at Herren opretter Riget for Israel og genrejser Davids faldne hytte, for i Herren er der en evig sejr og Han har ikke glemt sit folk Israel. Eller som Job finder ud af: "Jeg ved, du magter alt [som Han har planer om], for dig er intet umuligt." (Job 42:2). 


1000-årsriget og den antikristelige ånd  

Men der et aberdabei. Vi kan nemlig i Åbenbaringen 20 se hvordan det alligevel ender. 

Herren vurderer os altid udfra vores åbenbaring. Derfor er Salomon den uhyggeligste karakter i Bibelen. Jesus passer faktisk på folk, når han forkynder i lignelser de ikke forstår. Hvis de forstod ville dommen være strengere. Han venter med udlægningen til hjertet er på plads! 

Men set i dette lys bliver 1000-årsriget måske den tidshusholdning der udstiller menneskelig ondskab mest, som vi skal se på. Det ender med oprør på trods af perfekte omgivelser og det faktum at Satan er bundet! Det rige vi beder om i Fadervor er ikke så idylisk som vi tror - i forhold til Gudsforholdet, som er det vigtigste! 

Om 1000-årsriget ved vi for det første, udfra Jeremias 31:31-34, at alle kommer til fuld erkendelse af Herren og Satan er, som sagt, bundet (jvf. Åb. 20). Eftersom åbenbaringen er fremadskridende har de meget stort lys. 

Åb 20:8 siger dog klart, at et nyt Magog-rige opstår og bruges af Satan. Dem der gør oprør er "talløse som havets sand." Det til trods for at jøderne her udgør et præstefolk som forkynder for folkene uhindret af Satan (Israel er hoved og ikke hale som Tanachen siger, jvf. ovenfor). 

Jøder vil formentlig ikke være udødelige, som nogle mener - men folk lever længere (Es. 65:20). 

Der er også noget andet som er underligt. Jesus kalder i Matt. 13 1000-årsriget for et "sennepstræ." Nogle mener der har været et sådant, stort sennepstræ, men iflg. den kristne rabbiner Albert Israeli har det ikke eksisteret. Han mener Jesus advarer mod den perverterede drejning Riget får (vi kan måske sige - noget der gror vildt). Det forudsiger Åb. 20 jo også - det ender med oprør. 

Pointen udfra Åb. 20 er altså, at 1000-årsriget også viser, at mennesket er faldet så det ikke kan rejse sig, og det er særligt tydeligt pga. de perfekte omgivelser i 1000-årsriget. Bl.a derfor er Jesus ikke så ivrig efter at tale om Riget. Han ved det ikke er svaret med et ydre perfekt rige. Jesus ønsker at sætte fingeren på synd og vise den eneste vej: at dø fra gamle Adam (Rom. 3:19 og 6:6). 

Rom. 3:19 bliver mere lysende klart - det gælder for Herren altid om, at nå dertil med mennesker at de ser deres egen rådenskab og fortvivler og overlader alt til ham der oprejser de døde. Ellers er alt håb ude. Også i 1000-årsriget, hvor der også vil blive forkyndt tro på Jesus. 

Jesus hersker med jernspir - en antydning af de problemer der vil være og Guds nødvendige bahandling. Du vil bedre kunne lide Lammet! På den måde er 1000-årsriget ikke en anden chance eller en redningsplanke. Ligesom der er nogle der fornægter korsværket idag, er der dem som følger skarerne i oprør mod Herren efter tusind år i perfekte omgivelser i 1000-årsriget. 

Amen.

Emner
Jøderne
"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vores bønner er en vedvarende, bevidst og inderlig del af kampen mod alt, som ikke er Guds vilje. De er mægtige våben i en brutal kamp.
frit efter P. T. Forsyth