E-mail: admin@tro.dk

Bibelen er en forunderlig bog. Den kan læses af børn og voksne, lærd og ulærd, og man kommer aldrig til ende med den. Når man synes, at man har læst det hele, springer nye forunderlige hemmeligheder frem som blomster på Arons stav. Man begejstres igen og igen over denne bogs fuldkommenhed. 

Bibelens slægtstavler
Tænk på de mange slægtstavler i Bibelen. Det er de steder, som de fleste af os springer hurtigt hen over. Men selv her kan man blive overrasket. Tag for eksempel Adams slægtstavle i 1. Mosebog kapitel 5. Vidste du, at der her er et skjult Evangelium om Kristus? 

Hvert navn i denne slægtstavle - ja, i hele Bibelen - har en betydning. Mødrene gav deres børn navne i forhold til situationer, oplevelser eller forjættelser fra Gud. Ofte modtog de guddommelig inspiration til navnet. Da Eva fik sin tredje søn, gav hun ham navnet Set, idet dette navn udtrykte hans kald, nemlig at være udvalgt til at gå i den myrdede Abels sted. 

Navnenes betydning:
Da Enok fik en søn, kaldte han ham Metusalem. Navnet er udledt af muth, som betyder "død", og shalac, som betyder "skal bringe". Det ser ud til, at Gud havde åbenbaret Enok den kommende syndflod, og tiden for den. Metusalem var et levende vidnesbyrd for Guds plan. "Hans død skal bringe" syndfloden. 

Ind imellem finder vi kvinder, som i ydmyghed og lydighed til Gud gav deres drengebørn navne, som vi ville skamme os over. Tænk på Rebekka, der gav en af sine sønner navnet Jakob, som betyder bedrager. Det har sikkert været Rebekka meget imod, men det var Guds vilje, for Han ville forvandle Jakob fra en bedrager til en Israel, en Guds fyrste. 

Adams slægtsbog
Således har alle navne en betydning. Det gælder også navnene i Adams slægtsbog frem til Noa. Her er betydningen af hvert enkelt navn: 

Adam: Menneske
Set: Udvalgt  
Enos): Dødelig/elendig
Kenan: Sorg
Mahalal'el: Den velsignede Gud
Jered: Skal komme ned  
Enok: Lærende/overbevisende  
Metusalem: Hans død skal bringe  
Lemek: Den fortvivlede  
Noa: Trøst/hvile  


Den forunderlige hemmelighed
Ser vi på disse 10 slægtled under ét, danner der sig et billede for os, en sætning, som udtrykker Guds forjættelse og Israels håb om en kommende Messias. Hvis vi sætter betydningen af navnene efter hinanden, får vi i følgende sætning: 

Mennesket (er) udvalgt (til sorg, (men) den velsignede Gud komme ned lærende/overbevisende (at) Hans død skal bringe den fortvivlede trøst/hvile 

Her er Evangeliet forkyndt årtusindere før Kristi fødsel. Paulus skriver i brevet til efeserne: 

"Thi før verdensgrund blev lagt, har han (Gud) udvalgt (Kristus) til at være hellige og uden dadel for hans åsyn ". 

Gud lagde vor frelse rede for os allerede i tidernes morgen, og af nåde forkyndte han sin plan århundreder, ja årtusinder forud. Hans Ord har vi i vores Bibel, og sikken en forunderlig bog. Der findes ikke nogen magen til.

"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham."
Rom 8,17