E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 22:58
Forfatter
Simon Griis


Bibelen er Guds åbenbarede Ord. Den er skrevet af hellige mænd under Åndens inspiration, og den har inspireret og fascineret mennesker gennem alle tider.  

Overnaturlig orden
En af de mest fascinerende sider af Bibelen er dens matematiske opbyggelse, både i den hebraiske og den græske tekst. Hvert bogstav i de to alfabeter har sin egen talværdi, og ved ord og sætninger dannes der forskellige matematiske kombinationer. Man skulle umiddelbart tro, at disse kombinationer var vilkårlige og tilfældige, men ved studie af de bibelske skrifter kan man ikke blive andet end overrasket over den fascinerende orden, der synes at være i ordenes matematik. Denne orden er så gennemført, at den kun kan bære vidnesbyrd om en overnaturlig guddommelig inspiration. 

Ivan Panin  

Dr. Ivan Panin, født i Rusland 1855, brugte 50 år af sit liv på at studere Bibelens skjulte matematik. Han nåede frem til mildest talt overraskende resultater. Det vi kender ham bedst for, er nok hans studier i Bibelens 7-tals system. 7-tallet har en speciel betydning både for jøder og kristne. Gennem hele Bibelen finder vi dette tal igen og igen, som et symbol på guddommelig fuldkommenhed: de 7 skabelsesdage, Sabatten pa den 7. dag, af alle rene dyr skulle Noa tage 7 par, Salomos tempelbyggen varede 7 år. I Åbenbaringsbogen finder vi de 7 menigheder, de 7 segl, de 7 basuner, de syv skåle, lammet med de syv øjne osv. 

Tallet 7 forekommer 287 gange i det Gamle Testamente (7 x 41), mens ordet syvende forekommer 98 gange (7 x 14). Ordet svvfold forekommer 7 gange, og her kan også nævnes at tallet 70 forekommer 56 gange (7 x 8). 

7-tallet i grundteksten
Det er almindeligt accepteret, at tallet 7 har en speciel status i Skriften, som vi også kan se i de åbenbare og indlysende eksempler, der her er plukket ud, men Panin opdagede, at under overfladen var 7-tals systemet omend endnu mere gennemført. I selve tekstens grammatiske sammensætning dukkede tallet op så ofte, at det umuligt kunne være tilfældigt. Panin undersøgte hebraiske kilder uden for bibelen i et forsøg på at finde lignende matematiske kombinationer, men kunne ingen finde. De matematiske mønstre findes kun i de bibelske skrifter. Vi skal her se på et af eksemplerne. 

Et vers: 30 kombinationer
Panin undersøgte 1. Mose bog, kapitell, vers 1, og fandt, at verset bestod af 7 hebræiske ord, der indeholdt 28 bogstaver. Ved et nærmere studie fandt han ikke mindre end 30 matematiske koder med tallet 7 i Bibelens første vers. 

Her er 9 af dem: 

1) Antallet af hebraiske ord er 7 

2) Antallet af bogstaver er 28 

3) De første 3 hebraiske ord (I begyndelsen skabte Gud) består af 14 bogstaver (7 x 2). 

4) De sidste fire hebraiske ord (himlen og jorden) består af 14 bogstaver (7x2). 

5) De tre nøgleord Gud, himlen og jorden har 14 bogstaver (7x2). 

6) De sidste fire ord i sætningen har også en talværdi på 14 (7x2). 

7) Det korteste ord i sætningen, er det midterste og har 7 bogstaver. 

8) Den hebraiske talværdi af det første, det midterste og det sidste bogstav er 133 (7x19). 

9) Den hebraiske talværdi af de første og de sidste bogstaver i alle 7 ord er 1393 (7x199). 

De lærdes forsøg
Professorer ved det matematiske fakultet ved Harvard blev præsenteret for Panins opdagelser. De forsøgte at gøre Bibelen kunsten efter. De brugte det engelske sprog og gav hvert bogstav en talværdi. De kunne vælge mellem 400.000 ord, som kunne kombineres i sætninger, og de måtte selv vælge emnet. Sammenligner vi dette med Bibelen, finder vi, at Bibelens forfattere på hebraisk kun har gjort brug af 4.500 ord, og havde altså kun 1% af de muligheder, harvardprofessorerne sad inde med. 

På trods af professorernes store matematiske evner og moderne værktøjer, lykkedes det dem end ikke tilnærmelsesvis at konstruere en sætning med 30 kombinationer af tallet 7, som den i 1. Mosebog 1.1.

"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn er noget helt andet end meditation. For ved meditation søger man efter sin egen indre styrke, men ved bøn søger man i stedet efter Guds almægtige styrke.
frit efter Chiang kai-shek