E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:10

Helligdommen!

Hebr 9,1

Nu havde også den første pagt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom.

Hebr 8,5

De tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud gav Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde: "Sørg for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget."

Hebr 8,1-2

v1 Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlene
v2 og gør tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst.

Åb 11,19

Og Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel, og der kom lyn og brag og torden og jordskælv og voldsom hagl.

Åb 8,3-5

v3 Og der kom en anden engel og stillede sig ved alteret med et røgelseskar af guld, og han fik givet megen røgelse for at lægge den på guldalteret foran tronen sammen med alle de helliges bønner.
v4 Og røgelsen sammen med de helliges bønner steg op fra englens hånd foran Gud.
v5 Og englen tog røgelseskarret og fyldte det med ilden fra alteret og hældte den ud over jorden. Og der kom torden og brag og lyn og jordskælv.

2Mos 30,1-3

v1 Du skal lave et alter til at brænde røgelse på; du skal lave det af akacietræ.
v2 Det skal være kvadratisk, en alen langt og en alen bredt og to alen højt; hornene på det skal gå i ét med det.
v3 Du skal beklæde det med rent guld, både ovenpå, hele vejen rundt på siderne og på hornene, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt.

Hebr 9,24

For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os;

2Mos 25,16

Og i arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig.

2Mos 25,8-9

v8 De skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem.
v9 I skal lave den nøjagtigt efter det forbillede af boligen og dens udstyr, jeg viser dig.

Hebr 9,2-5

v2 For der var indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes det Hellige.
v3 Bag det andet forhæng var det rum, som kaldes det Allerhelligste.
v4 Det indeholdt et røgelsesofferalter af guld og pagtens ark, der var beslået med guld over det hele; i den var der en guldkrukke med manna og Arons stav, som havde skudt friske skud, og pagtens tavler.
v5 Og oven over arken var herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket; men det skal der ikke gås i enkeltheder med nu.

Hebr 9,8

Dermed giver Helligånden til kende, at vejen til det Allerhelligste endnu ikke er åbnet, så længe det forreste rum består.

Apg 10,3-4

v3 En dag omkring ved den niende time så han tydeligt i et syn Guds engel, der kom ind til ham og sagde: "Cornelius!"
v4 Han stirrede på englen og spurgte forfærdet: "Hvad er der, herre?" Englen sagde til ham: "Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud og huskes hos ham.

"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vores almindelige forståelse af bønnen er langt fra de første kristnes ideal. Vi ser på bønnen som et middel til at få noget fra Gud. Men deres forbillede viser os, at bønnen først og fremmest handler om at lære Gud at kende.
frit efter Oswald Chambers