E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:58
Emner
Jesus Kristus

Profetier om Jesus!

Gal 4,4

Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven,

Mika 5,1

Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage.

Es 7,14

Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

Matt 2,6

Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte sit folk, Israel

Joh 7,42

Siger Skriften ikke, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, David var fra?"

Ef 1,10-12

v10 om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.
v11 I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt,
v12 så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus.

Kol 1,19-20

v19 For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig  
v20 og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.  

Es 9,5

For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.

Es 53,2-3

v2 Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
v3 Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget.  

Es 53,4-6

v4 Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud.
v5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.
v6 Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.

Es 53,7-9

v7 Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.
v8 Fra fængsel og dom blev han taget bort. Hvem tænkte på hans slægt, da han blev revet bort fra de levendes land? For mit folks synd blev han ramt.
v9 Man gav ham grav blandt forbrydere og gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, der fandtes ikke svig i hans mund.  

Mark 9,12

Han svarede dem: "Elias skal komme først og genoprette alt. Hvordan kan der så stå skrevet om Menneskesønnen, at han skal lide meget og være foragtet?

"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Der er intet, der knytter vores hjerter sammen som bøn. Når vi udøser vores hjerters længsler for hinanden, så kobles vores hjerter sammen af kærlighed.
frit efter Charles G. Finney