E-mail: admin@tro.dk
Sprog
Anvend dansk sprog
Dato for offentliggørelse
18 Apr 2013 00:35

En gammel dame på 90 år fra Valdres i Norge fik et syn fra Gud i 1968. Evangelisten Emanuel Minos holdt møder, hvor hun boede. Han fik lejlighed til at træffe hende, og hun fortalte ham, hvad hun havde set. Han skrev det ned, men syntes dog, det 1ød så uforståeligt, at han lagde det i en skuffe.

Nu, næsten 30 år efter, forstår han, at han må dele synet med andre.

Damen fra Valdres var en tindrende klar, pålidelig, vågen og troværdig kristen, som havde et godt skudsmål af alle, der kendte hende.

Her er, hvad hun så:

»Jeg så tiden, lige før Jesus kommer - og den tredje verdenskrig bryde ud. Jeg så begivenhederne med mine naturlige øjne. Jeg så verden som en slags globus. Jeg så Europa - land efter land. Jeg så Skandinavien. Jeg så Norge. Jeg så visse scener, som ville finde sted, lige før Jesus kommer igen - og lige før den sidste ulykke finder sted. En ulykke som vi aldrig før har oplevet magen til!

Hun nævnte 4 bølger

1. Lige før Jesus kommer, og lige før den tredje verdenskrig bryder ud, vil der blive en afspænding, som vi aldrig har haft. Der bliver fred mellem stormagterne i øst og vest, og det vil blive en lang fred. (Husk på at det var i 1968, hvor den kolde krig stod på sit højeste. E.Minos). I denne fredsperiode vil der blive nedrustning i mange lande, også i Norge, og vi er heller ikke denne gang forberedte, når det kommer. Den tredje verdenskrig vil begynde på en måde, som ingen havde forventet - og fra uventet hold.

Lunkenhed og frafald

2. Der vil opstå en lunken holdning uden sidestykke blandt de kristne - et frafald fra sand, levende kristendom. Kristne vil ikke være åbne for ransagende forkyndelse, lige før Jesus kommer igen. De vil ikke som før i tiden høre om synd og nåde, lov og evangelium, bod og bedring. Der kommer et surrogat i stedet: Lykkekristendom.

Det vil komme til at dreje sig om at have succes - om at være noget. Det vil dreje sig om materielle goder - ting, som Gud aldrig har lovet os på denne måde. Kirker, bedehuse og frikirkelokaler vil blive mere og mere tomme. I stedet for den forkyndelse vi har været vant gennem generationer - som at tage sit kors op og følge Jesus - vil underholdning, kunst og kultur overtage kirker, bedehuse og lokaler, der hvor der skulle være vækkelse, nød og bodsmøder. Dette vil tage til i stærk grad, lige før Jesus kommer igen.

Moralsk opløsning

3. Der bliver en moralsk opløsning, som gamle Norge aldrig har oplevet magen til. Folk vil leve som gifte uden at være gift. (Dette var i 1968, og jeg tror ikke begrebet samlever fandtes på den tid. E. Minos). Stor urenhed før ægteskabet, og megen utroskab i ægteskabet, vil blive det naturlige, og man vil undskylde det på alle leder og kanter. Det vil endda snige sig ind i kristne kredse, og vi kæler for det - også synd mod naturen.

Lige før Jesus kommer igen, vil der komme TV-udsendelser, som vi aldrig tidligere har oplevet (TV var lige kommet til Norge i 1968. E.Minos). TV vil blive fyldt med vold, en så grusom vold, at det lærer folk at myrde og ødelægge hinanden, og der bliver utrygt i vore gader. Folk vil efterligne det de ser. Der bliver ikke én station på TV. Der vil blive fyldt med stationer. (Hun kendte ikke ordet "kanal", som vi bruger i dag. Derfor kalder hun kanalerne for stationer. E.Minos).

Det vil blive akkurat, som vi har det i radioen, hvor vi kan tage den ene station efter den anden, og det vil blive fyldt med vold. Folk vil bruge det som underholdning. Vi vil se frygtelige scener af mord og ødelæggelse af hinanden - og dette vil sprede sig i samfundet. Der vil også blive vist samlivs-scener på tv.

De mest intime ting, som foregår i et ægteskab, vil blive vist på skærmen. (Dette var i 1968, og jeg protesterede med, at vi har paragraffen, som forbyder den slags. E. Minos).

Da sagde den gamle dame: »Det vil komme til at ske, og du kommer til at se det. Alt, hvad vi har haft før, vil blive brudt ned, og der vil blive vist det mest usømmelige for vore øjne.«

Indvandring

4. Folk fra fattige lande vil komme strømmende til Europa. (I 1968 var der endnu ikke noget, der hed indvandring. E. Minos). De vil også komme til Skandinavien - og Norge. Der vil blive så mange af dem, at folk begynder at synes dårligt om dem og bliver hårde over for dem. De bliver behandlet som jøderne før krigen. Da er målet for vore synder nået. Jeg protesterede over det med indvandring. Jeg forstod det ikke på det tidspunkt. E. Minos).

Da strømmede tårerne ned over den gamle dames kinder. Jeg får det ikke at se, men du vil komme til at se det. Da pludselig kommer Jesus igen, og den tredje verdenskrig bryder løs. Det vil blive en kort krig. (Hun fik den at se i synet).

Den tredje verdenskrig

Alt hvad jeg har set af krig før, er den bare leg i forhold til denne, og den vil afsluttes med en atombombe. Luften vil blive så forurenet, at man ikke kan trække vejret. Det vil komme over flere kontinenter - Amerika, Japan, Australien og de rige lande. Vandet vil blive ødelagt. Vi kan ikke mere dyrke jorden. Resultatet bliver, at kun en rest vil blive tilbage. Og resten i de rige lande vil forsøge at flygte til de fattige lande, men de vil være lige så hårde mod os, som vi var mod dem.

Jeg er så glad for, at jeg ikke kommer til at se det; men når tiden nærmer sig, må du tage mod til dig og sige dette. Jeg har fået det fra Gud. Intet af dette strider med det, Bibelen fortæller. Men den, der har fået sin synd tilgivet og har Jesus som Frelser og Herre, er tryg.

Emner
De sidste tider
Dokumenttype
Profeti
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi kan ikke bede Gud om noget i Jesu navn, som Jesus ikke ville bede om, hvis det var ham, der bad.
A.B. Simpson